Gode råd, inden du kalker


Gode råd til kalkning

For at hjælpe dig har vi her samlet nogle gode råd, når du skal i gang med at kalke.

Inden du kalker

Det er vigtigt, at du kalker på en ren og klargjort overflade. Derfor skal du inden du kalker altid vaske muren ned og sikre dig, at eventuel løs kalk er fjernet. Det kan aldrig betale sig, at kalke oven på løs kalk, da resultatet ikke bliver godt og du risikere at kalken falder af i flager.

Vejret spiller en vigtig rolle

Når du kalker så forsøg så vidt muligt at kalke i fugtigt vejr og aldrig i direkte sollys. Dette giver et langt bedre resultat og et mere langtidssikret resultat. Det kan desuden anbefales ikke at kalke i for megen vind.

Der er forskel på mælk

Kalkmælk er ikke bare kalkmælk, her er det vigtigt at du afstemmer behov og pris. At kalke er en hel videnskab og der er mange forskellige løsninger på markedet. Det vigtige her er at du afstemmer dit behov med prisen.

F.eks. er der ingen grund til at anvende en meget dyr langtidslagret kulekalk til din kalkmælk, når det gælder kalkning og alment vedligehold af et almindeligt hus. Når kulekalken lagres, ændre dens krystaller sig. Dette betyder at den bliver finere med tiden. Efter 8-10 år kan man dog næsten ikke måle en ændring i krystallerne. Til normalt forbrug er der ingen grund til at anvende en kulekalk, hvis krystaller har gennemgået en lagring på mere end 1 til 2 år. Er byggeriet meget skrøbeligt og gammelt, kan man med fordel anvende en 5 års kulekalk.

Færdigblandet kalkmælk

Man kan købe en færdig kalkmælk, som er klar til brug. Når man køber en kalkmælk, er det dog vigtigt, at man vælger en producent, som man ved laver en kalkblanding, man kan være tilfreds med og som minimum er blandet på kalkvand.

Lav din egen kalkmælk

Du starter med at købe kulekalk og blander i forhold 1:4/1/5 (kuleklak/lunken vand), det er vigtigt at du ikke laver din kalkmælk for fed, da den så kan risikere at skalle af.

Det må dog rådes, at man så vidt mulig må forsøge, at lave sin kalkmælk på kalkvand og ikke normalt postevand, da kalkvand giver en bedre kalkmælk.

Påførelse

Når du påfører din kalkmælk, er det vigtigt at du arbejder vådt i vådt, derfor skal murværket altid for vandes. Efter kalkning skal den friske mælk gerne tørre i 24 timer, før næste lag påføres. Det anbefales at man påfører minimum 3 lag.

Afslutning

Som afslutning på en kalkning, bør man slutte af med kalkvand. Kalkvand virker som en forsegler og giver kalkmælken en naturlig beskyttelse og sikre et langtidsholdbart og mere modstandsdygtigt resultat. Kalkvand sprøjtes på, her anbefales det at bruge en normal ukrudssprøjte. Den afsluttende kalkvand påføres i to lag med 24 timers tørretid mellem påføringen.

Scankalk ønsker alle god kalkning.

Udvalgte blogindlæg
Seneste blogindlæg
Arkiv
Sorter efter tags
Følg os
  • Google+ Basic Square

Skodshøj 16
9530 Støvring 

Tlf: + 45 5381 8903

  • Facebook Social Icon
  • Google+ Social Icon